Sommerfugle
Varenummer: PPA020210 Udgivelsesdag:

Udgivelsesdag: 22.02.2010 - Værdier: 6,00, 8,00, 14,00 og 16,00 DKK - Numre: FO 681-684 - Frimærkestørrelse: 30,0 x 40,0 mm - Tegninger: Astrid Andreasen - Trykmetode: Offset - Trykkeri: LM Group, Canada - Takstgruppe: Småbreve og mediumbreve på Færøerne, og storbreve til Europa, 0-50 g, samt mediumbreve på Færøerne, 101-250 g. 

 

 

 

På Færøerne er der hidtil registreret 154 forskellige sommerfuglearter. En stor del af dem yngler ikke her, men kommer hertil med de varme luftstrømme fra syd, nogle gange helt fra Sydeuropa og Afrika. Der bliver hele tiden registreret nye arter. Som eksempel kan nævnes, at der i 1954 kun var registreret 54 arter og i 1999 var det tal steget til 106. Hvis vi sammenligner med landene syd for os, så lyder 154 arter ikke af så meget. I Danmark er der for eksempel blevet konstateret 2500 arter.
  

Af de arter, som bliver omtalt her, er der ingen, der er hjemmehørende på Færøerne, men de kan dog af og til ses her. Tidselsommerfuglen Vanessa cardui og dagpåfugleøje hører til takvingefamilien Nymphalidae og flyver om dagen. Snerlesværmer Agrius convolvuli og dødningehoved Acherontia atropos hører til natsværmerfamilien Sphingidae og flyver fra tusmørke og til ud på natten.



Dagpåfugleøje Inachis io
(Linnaeus, 1758)
Dagpåfugleøje er en sjælden gæst på Færøerne og er første gang registreret her i landet i 1938.

Arten er bosiddende i landene syd for os, f.eks. i Storbritannien, Danmark og Norge. Den har et vingespænd på 5-6 cm og på alle fire vinger ses et ”øje”, som ligner ”øjet” i påfuglens halefjer. Larven, der lever i stor nælde (Urtica dioica), er kun fundet en gang på Færøerne, og det var i Haldórsvík i 1992. Der, hvor dagpåfugleøjen er hjemmehørende, plejer den at gå i vinterhi, f.eks. i lagerbygninger. Derfor sker det af og til, at dagpåfugleøjen kommer her til landet sammen med fragtgods.

Tidselsommerfugl
Vanessa cardui
(Linnaeus, 1758)
Tidselsommerfuglen har et vingespænd på 5-6 cm og holder til i Nordafrika. Den ses ikke hvert år på Færøerne, men nogle år kan der komme en invasion af dem, som f.eks. i 2009, der er blevet kaldt et rekordår i hele Europa. Når de kommer hertil, tager de straks til toppen af fjeldene. Dette fænomen kaldes ”hill topping”. Dette møde på toppen giver god mulighed for at finde en mage, nu hvor de er kommet til et nyt land. Derefter lægger de æg i agertistel (Cirsium arvense) og i stor nælde (Urtica dioica), som larven lever af. Hvis sommeren er god, bliver en ny generation klækket til efteråret, og de flyver så sydpå for at overvintre i varmere lande.
Første gang vi hører om tidselsommerfuglen på Færøerne er fra opdagelsesrejser i perioden 1863-68. Den kan rejse over store afstande og en af dem har fundet vejen helt nord til Svalbard i 1978.

Snerlesværmer Agrius convolvuli
(Linnaeus, 1758)
Snerlesværmeren, som for første gang blev registreret på Færøerne i 1947, kommer fra Nordafrika. I 2003 blev 11 snerlesværmere observeret på Færøerne, og da de er meget sjældne, så blev det betegnet som et rekordår. Den kan have et vingespænd på 12 cm og kan flyve med 55 km/t. Snerlesværmeren lever af nektar. Ligesom en kolibri kan den stå stille i luften med hurtige vingeslag, medens den med sin lange snabel suger nektar fra blomsterne. Larven lever på forskellige arter af Convolvulaceae-familien. På Færøerne lever den på skræppeplantefamilien Rumex.

Dødningehoved Acherontia atropos

(Linnaeus, 1758)
Denne meget sjældne gæst fra Nordafrika er den største sommerfugl, som er fundet på Færøerne. Vingespændet kan overstige 13 cm. Dødningehovedet er en af de få sommerfugle, som kan fløjte. Dette gør den ved at blæse luft gennem snabelen. Den første konstatering af dødningehovedets tilstedeværelse på Færøerne var den 20. oktober 1933. Leif Dahl (Bogen: Firvaldar (Sommerfugle), 1956) skriver således:
 

”En mand var ude at fiske øst for Fugloy. Pludselig ser han tre småfugle komme flyvende ude fra havet. En af dem faldt ned i vandet, mens de andre fortsatte ind mod land. Da manden fik fat i fuglen, viste det sig at være et dødningehoved.”

Hunsommerfuglen lægger mellem 150 og 200 æg, men bestanden har ikke desto mindre oplevet stor tilbagegang. Det skyldes blandt andet, at larven for det meste lever steder, hvor kartofler bliver dyrket, og med kommerciel dyrkning af kartofler følger en masse sprøjtegifte mod skadedyr. De nye moderne landbrugsmaskiner menes også at have negativ effekt på bestanden. 
 

Hans Eli Sivertsen

 

Nyheder
25-12-2013
Nye posttakster pr. 1. januar 2014.  
27-09-2013
Fællesudgivelse med Grønland, færøsk kunst og julefrimærker